Efterværn §76

Tilbuddet

Der udarbejdes i hver enkelt sag en samarbejdsaftale, der beskriver den unges behov for socialpædagogisk støtte. Støtten indebærer overtagelse af ansvaret for arbejdet med den unge. Det vil sige, at støtte den unge i stort set alle livets områder. Der kan eksempelvis være tale om støtte indenfor følgende områder:

  • Boligforhold (at få og bevare en bolig)
  • Arbejds- og skoleforhold
  • Økonomiske forhold
  • Fysisk helbred, psykologiske behov og problemer
  • Familieforhold
  • Fritid
  • Venner
  • Kærester
  • Udviklingsmuligheder og opgaver og ikke mindst de unges egne ønsker, drømme, håb og planer – eller mangel på samme

Endvidere er det Coach Centers opgave at koordinere indsatsen indenfor handleplanens rammer, så der bliver helhed i indsatsen og hjælpen bliver sammenhængende. Den unge får tilknyttet en bostøtte, som er til rådighed døgnet rundt – såvel for den unge som overfor offentlige myndigheder.

Lovgrundlag

Unge, der anbringes på eget værelse, bevilliges efter Servicelovens § 52 stk. 7.
Unge mellem 18 og 23 år bevilliges efterværn efter Servicelovens § 76, stk. 1-4.

Målgruppen

  • Unge, der anbringes i egen bolig
  • Unge mellem 18 og 23 år, der bevilliges efterværn

Formål

Det overordnede formål er, at der arbejdes henimod en selvstændig tilværelse, hvor de unge, så vidt det er muligt, inkluderes i samfundet.

Pris

Prisen fastsættes ud fra opgavens karakter og omfang.

Visitation

Vi stiller gerne op til drøftelse af en sag. I visitationsfasen mødes vi først med rådgiver og andre relevante fagpersoner. Dernæst deltager den unge selv og evt. forældrene. Endelig mødes vi med den unge alene for at få et billede af den unge, uden de voksne er til stede. Til sidst udarbejdes en skriftlig kontrakt og samarbejdsaftale.