Personlig rådgiver til børn og unge §52 stk. 3 nr. 9

Personlig rådgiver til børn og unge

-§ 52 stk. 3 nr. 9

Stk. 3: Kommunen kan iværksætte hjælp indenfor følgende typer af tilbud;
Nr.9: Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Som personlig rådgiver er det vores opgave at rådgive, hjælpe og vejlede om en række praktiske forhold, der kan støtte barnet eller den unge i opvæksten og/eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår. Vi arbejder praktisk pædagogisk gennem samvær, samtaler og aktiviteter. Vores fokusområder afhænger af den konkrete sag og vil ofte være

  • Samtaler og støtte omkring barnet/den unge i forhold til dets oplevelser af den aktuelle situation
  • Opfølgning på barnets/den unges ønsker og tanker omkring fremtiden
  • Praktisk støtte og hjælp til boligetablering
  • Praktisk støtte og hjælp til uddannelsesetablering
  • Støtte og vejledning til at barnet/den unge kan fastholde sit uddannelsesforløb, herunder samarbejde med skolen.

Baggrund for personlig rådgiver til børn og unge

En personlig rådgiver for barnet eller den unge kan være en relevant forebyggende og understøttende indsats i sager, hvor familier er, eller har været, i krise, og i sager hvor børn og unge står i en overgangsperiode f.eks. i form af ændret boligforhold, familiestruktur, uddannelsessted eller lignende.

En personlig rådgiver kan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende eksempelvis arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald.*

Coach Center har erfaring med at tilbyde personlig rådgiver til børn og unge som opfølgning på f.eks. familiebehandlingsforløb, hjemtagelser af anbragte børn og unge, efterværn til unge som flytter i egen bolig efter plejefamilieophold eller ophold på andet bosted eller som opfølgning på domsafsigelser.